Spartakus Bogcafé

Et besøg værd

I latinerkvarteret ud mod Nørreport midt i Aarhus kan forbipasserende med et enkelt skridt ind i vores butik møde billeder, musiske og litterære ideer om en anden og lysere verden. I en tid præget af finans-, klima- og miljøkriser, sociale nedskæringer, krigsretorik og anden elendighed, byder vi dig velkommen til at udforske udvalget af litteratur, billeder og musik.

Tegning
Musik og galleri
Facade
Butikslokale
Butikslokale

Gennem tiden har mange danske og udenlandske filosoffer, forfattere, billedkunstnere og musikere udtrykt deres håb og visioner for en bedre verden. Foreningen Spartakus, stiftet 1. maj 1975 af Kommunistiske Studenter har siden drevet Spartakus Bogcafé, med det formål, at give folk adgang til en bred vifte af denne kulturarv gennem litteratur, musik og billeder. Gerne med et socialistisk perspektiv.